Grafik
Spredning af antibiotika-resistente gener og fækale bakterier i landbrugsjorde
Til forsiden
Projektbeskrivelse
Projektdeltagere
Publikationer
Kontakt
UdskriftsvenligEnglish
Der udbringes årligt store mængder gylle, som indeholder både sygdomsfremkaldende og antibiotikaresistente bakterier, hvis overlevelse efter udspredning på landbrugsjord ønskes begrænset for at beskytte afgrøder og grundvand mod forurening. Det komplekse samspil mellem genoverførsel fra gyllen til jordbakterier samt transportprocesser gennem jorden, vil i dette projekt blive belyst med kontrollerede laboratorium forsøg ved at undersøge effekten af gyllens C/N-forhold og jordens initiale vandhold.

Vi forventer at se en øget horisontal genoverførsel i behandlinger med højt C/N-forhold grundet den øget næring til jordbakterier. Desuden forventes, at et højt vandindhold vil øge den horisontale genoverførsel grundet en sammenhængende vandfilm i jorden.

Udvaskning af patogene bakterier og antibiotika resistente bakterier undersøges i søjleforsøg, hvor der igen undersøges effekten af gyllens C/N-forhold samt det initiale vandindhold i jordsøjlerne. Vi forventer, at gyllen med lavt C/N-forhold vil øge udvaskningen af bakterier, da gylle partikler vil blokere for matrix infiltration. Der er i dag usikkerhed omkring betydningen af jordens vandindhold og udvaskning af bakterier, men vi forventer at betydningen af vandindhold ikke er så stor, som det generelt antages. Udvaskningsdata vil efterfølgende blive modelleret med COMSOL.

Projektet er finansieret af Det Frie Forskningsråd DFF-1337-00190

Grafik
© GEUS Øster Voldgade 10, 1350 København K Tlf.: 57533102 Fax: 57533102 E-mail:
Sidst ændret : 28. november 2013
*
Valid HTML 4.01!Valid CSS!